Kaffe fra Rwanda – Bertin Nzeyimana
Price range: 120,00 kr. through 410,00 kr.
Kaffen fra Bertin Nzeyimana er en vasket kaffe fra Rwanda. Den har smagsnoter af bagt æble og moden blomme. Det er en blød og juice kaffe med en behagelig krydret sødme.
Kaffen er i hele bønner.
Mere info om kaffen herunder.
Kaffen
Juicy Rwanda!
Kaffen kommer fra Bertin Nzeyimana, en kaffebonde fra Nyamagabe i det sydlige Rwanda. Han dyrker kaffe i højlandet, hvor kølige temperaturer, stabilt klima og næringsrig jord giver gode betingelser for langsom modning og høj kvalitet.
Bertin begyndte som kaffebonde i 1998 med omkring 300 kaffetræer. Siden har han udvidet sin produktion, og i dag har han mere end 11.000 kaffetræer. Han er en af de største enkeltproducenter, der leverer kaffe til Nyarusiza-vaskestationen, og han hjælper også andre bønder i området med dyrkningsteknikker og økonomi.
Kaffen er af sorten Bourbon, som vi elsker så højt her i risteriet. Den er dyrket i 1700–2000 meters højde og er en vasket kaffe. Efter høst bliver kaffebærrene håndsorteret, afpulpet, fermenteret, vasket og derefter tørret på hævede afrikanske tørreborde, hvor bønnerne vendes regelmæssigt for at sikre en jævn tørring.
Kaffen har smagsnoter af bagt æble og modne blommer. Den har en krydret sødme, mild syre og en meget juicy mundfylde.
Du kan se vores andre friskristede kaffer lige her.
Tjek bloggen for brygguides og inspiration
Vi er i fuld gang med at skrive nye brygguides, optage nye videoer og programmere de sidste linier til Dynamo Kaffes nye blog.
Du kan allerede nu få et sneak peak her.





