Fri fragt til private ved køb for mere end 500 kr.
Kaffe fra Wolichu Wachu, Guji, Etiopien
  • IMG_0515

Kaffe fra Wolichu Wachu, Guji, Etiopien

99,00 DKK375,00 DKK

Wolichu Wachu smager af jasmin og hindbær. Den har en flot balance med en let frugtrig syrlighed, stor sødme og en høj viskositet, som giver en blød og fyldig mundfylde.

Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori:
000

Kaffen

Masser af jasmin.

Wolichu Wachu er en natural kaffe fra Guji regionen i Etiopien.

Det er første gang vi har kunnet præsentere en kafe fra Wolichu Wachu vaskestationen, men den er også først startet op i 2017.
Kaffen har en meget tydelig parfumeret smag af jasmin med delikate undertoner af hindbær. Den er fint balanceret med en let frugtrig syrlighed, klar sødme og en høj viskositet, som giver en blød og fyldig mundfylde.
Kaffen består primært af de muterede versioner af de klassiske Bourbon og Typica sorter som er dyrket i 2100 til 2300 meters højde. Det er en natural kaffe, som er tørret i 16 dage på traditionelle afrikanske tørreborde. Under tørringen er kaffen gentagne gange blevet håndsorteret for at sikre den optimale kvalitet.

Farmen

Wolichu Wachu, Guji, Etiopien.

Vådmøllen ligger tæt på Haro Wachu i Guji, Oromia distriktet og blev først etableret i 2017.
Der er tilknyttet 4000 lokale bønder til vådmøllen, og de har alle land i nærområdet, som er kendt for sin meget frugtbare jord, som ligger helt op til 2300 meter over havet. Området er derudover også kendt for at have en stabil nedbørsmængde på 1800 til 2000 mm. om året.
I modsætning til mange andre steder i Etiopien, så er de fleste af de indleverede bær en mutation af den sydamerikanske  Bourbon sort og ikke de traditionelle etiopiske sorter. Bærerne har dog ikke længere meget tilfælles med deres sydamerikanske ophav på grund af de mange krydsninger.

Kafferne i området er generelt kendetegnet ved at have mange florale smagsnoter, høj sødme og en stor og cremet mundfylde. Det er også en beskrivelse, som passer perfekt på vores nye kaffe herfra!





HAR DU BRUG FOR HJÆLP