Fri fragt til private ved køb for mere end 500 kr.
Kaffe fra Finca Buena Vista, Chalantenango, El Salvador
  • IMG_3848

Kaffe fra Finca Buena Vista, Chalantenango, El Salvador

350,00 DKK

Kaffen fra Finca Buena Vista smager af lys karamel og frisk frugt. Kaffen har en utrolig lækker mundfølelse – den er meget rund og blød med en meget stor bærsødme.
Kaffen er i hele bønner.

Clear

Varenummer (SKU): N/A Varekategori:
000

Kaffen

Rund, blød og sød.

Vores kaffe fra Finca Buena Vista i El Salvador er en natural honey kaffe af en helt særlig sort. Den er nemlig af den, for El Salvador, så karakteristiske Pacas sort, som er en dværg mutation af den klassiske Bourbon.

På Orlando Aguilars gård bliver kaffen håndplukket med særlig fokus på kun at plukke de dybt røde modne bær. Bærrene fermenteres i sække i 12 timer, hvorefter de de vaskes og sorteres. De plukkede bær bliver kørt igennem depulperen, hvor frugtkødet fjernes og de tørres slutteligt på tørrerborde i 14 dage.  Under tørringen bliver kaffen gentagne gange sorteret og vendt for at sikre den meget høje kvalitet.

Kaffen har en utrolig lækker mundfølelse – meget rund og blød. Bærsødmen er meget stor og den har smag af lys karamel. Sødmen bliver fint balanceret med noter af frisk frugt.

Farmen

Finca Buena Vista, Chalantenango, El Salvador.

Kaffeproduktionen i El Salvador er primært kendt for sin store sortsvariation, sin høje kvalitet og desværre også for sine store udbrud af bladrust, som af flere omgange nærmest har udraderet landets kaffeproduktion.

Orlando har heldigvis været forskånet for store angreb de sidste år på hans gård Buena Vista. Han har derfor også haft overskud til og mulighed for at satse fuld ud på at producerer kaffe af højeste kvalitet. Gården ligger i Chalantenango regionen og markerne starter 1300 moh. Han forklarer selv en del af sin succes med det gårdens mikroklima og næringsrige vulkanske jord.

På gården produceres primært vaskede kaffer, men der eksperimenteres altså også med natural – og honeykaffer ligesom det mikrolot, vi har købt.

Orlando dyrker mange af de traditionelle sorte, som har deres udspring fra Bourbon, men han har også nogle små lots med eksperimentelle sorter for at teste kvalitet og sygdomsresistens.





HAR DU BRUG FOR HJÆLP