Fri fragt til private ved køb for mere end 500 kr.

Brasiliansk kærlighed.

Fazenda Furnas, Minas Gerais, Brasilien
20. september 2021 Martin Herlak
I Brasilien, Nyheder, Sortiment

Fazenda Furnas, Minas Gerais, Brasilien.

Fazenda Furnas ligger, som de fleste af vores brasilianske kaffer, i Brasiliens legendariske kaffedistrikt, Carmo de Minas. Gården er ejet af Rinaldo de Castro. Han er opvokset på en kaffeplantage, og de første år efter at han overtog driften fra sin far dyrkede han kaffe af en langt lavere kvalitet end han gør i dag. Da Rinaldo fik øjnene op for kvalitetskaffe og besluttede sig for kun at satse på det, solgte han familiens gård og købte i stedet en anden gård, med et langt større potentiale for at dyrke højkvalitetskaffe.

Det var et kæmpe sats af Rinaldo, men når man smager kafferne fra Fazenda Furnas i dag, så er man ikke i tvivl om, at han valgte rigtig. Rinaldo har været en af pionererne i bestræbelserne på at omstille dele af den brasilianske produktion til at satse på kvalitet fremfor kvantitet. Han er adskillige gange blevet anerkendt for dette, ligesom hans kaffer også flere gange har været i top til den Brasilianske Cup of Excellence.

På Fazenda Furnas dyrkes der mange forskellige sorter, men af de sorter, som modner med gule bær, dyrkes der Yellow Bourbon, Yellow Catucai og Yellow Catuai.

De fleste af kafferne produceres som natural kaffe, men udvalgte plukninger bliver i stedet behandlet som Pulped Natural, hvor frugtskindet og noget af frugtkødet først fjernes inden bærrene fermenteres. På billedet herunder er det en Natural kaffe, hvor kernerne fermenteres med både frugtskal og -kød intakt.





HAR DU BRUG FOR HJÆLP